Personlig erfaring:
Jeg er født multiallergiker og reagerede første gang voldsomt som 3 årig. Lå i sengen med hoste og opkast. Årsagen viste sig, at være
alle de parfumestoffer, man i starten af 70'erne benyttede i vaskemidler, skyllemidler, rengøringsmidler, opvaskemidler m.m. som triggede en arvelig tendens til allergi.
Jeg er i dag overfølsom med pollenallergi, husstøvallergi,
mange dyr og nikkel, fødevareallergi, mange parfumestoffer og konserveringsmidler... Som barn og voksen har jeg gennemgået flerårige allergivaccinationsprogrammer, så at jeg nu har boet sammen med hunde i flere år, var der ikke
mange, som havde forsvoret var muligt.
For at mindske mængden af allergener har jeg fra starten af lært mine hunde, at de ikke må komme i soveværelset eller på børnenes værelser. At sove med næsen
i en hund er en voldsom belastning, hvis man er disponibel for allergi. Herudover bliver de vasket rimelig ofte, og fælder minimalt af både skel og hår.
Hvis man skal være hudløse ærlige, så har jeg selvfølgelig
også problemer med hunde. Dette er dog en mindre reaktion i forhold til f.eks. heste og katte, og samtidig er det meget afhængig af race. Terrier, Hønsehunde, ruhåret Gravhund, Jack Russell, Labrador, er nogle af de hunderacer jeg
dårligst tåler. Ruhåret hunde med fedtet pels er normalt problematiske.
Samtidig har jeg erfaring for, at intakte hanhunde reagerer jeg mere på end tæver. Om dette kunne tænkes at være, at de udskiller
flere sekreter fordi de jo skal afmærke territorium, er vanskeligt at sige med sikkerhed. I den gode ende ligger mange selskabsracer som f.eks. Puddel, Shih tzu, Lowchen, Bichon frise, Coton de Tulear, Bichon Havanais. Det er individuelt, hvilken racer
man tåler bedst.
Et overset problem ved mange allergivenlige hunderacer, er de produkter der benyttes til pelsplejen. Dette er omtalt under Pelspleje produkter.
Test af allergi:
Man kan til hver en tid få lavet en overfølsomhedstest igennem sin læge, men selv om testen for allergi mod hunde viser sig at være negativ, så
er det selvfølgelig ikke en garanti for, at man i længden kan tåle at bo sammen med en hund.
Det er en god ide at besøge flere racer, og min Bichon Havanais og Coton de Tulear lugter i en fintfølende næse meget
forskelligt. Det er normalt vis nogle af proteinerne i sekreter hunden udskiller, som man danner allergi over for. Et godt "husråd" for test af race kan være, at gnide fingeren godt i bunden af hundens pels, og så herefter forsigtigt gnide
fingeren i øjets øjenkrog og se, om der kommer en kløende reaktion.
Hvis man kender en hund af pågældende race man har interesse i, så kan en uges pasning af hunden selvfølgelig være en rigtig god
test. Vær opmærksom på, at nogle reagerer mere på hvalpe end den voksne hund.
Lægevidenskab:
Som med alt muligt andet er der selvfølgelig delte meninger
om, om man som allergiker bør anskaffe sig en hund, og der er selvfølgelig mange indgangsvinkler til hvad der er rigtigt og forkert. Hvis immunforsvaret reagerer voldsomt, så er der selvfølgelig en risiko for at danne nye allergier,
og ens almene helbredstilstand er negativt påvirket, mens kroppen ved en mindre reaktion kan tilpasse sig til et niveau af allergener.
Dette skal så opvejes mod alt det positive, der er ved at anskaffe sig en hund. Det er altså individuelt,
men hvis man vælger at anskaffe sig en hund kan racevalg være af afgørende betydning.
Links:
Artikel fra Astma og Allergiforbundet
Artikel speciallæge Bent Weeke
Gipote allergivenlige hunde