Farvegenetik

Minnie med datteren Bøg's Canis Ariel

Havanais beskrives tit som en kamæleon, da det kan være næsten umuligt at forudsige hvordan farven på en hvalp udvilker sig frem til den voksne pels ved 2 års alderen. Nogle hint kan selvfølgelig være at kigge på forældre, og hvad de tidligere har lavet af afkom. Der er dog utrolig mange gener der spiller ind i Havanais pelsfarve.

Til inspiration nogle hjemmesider Colours of the Rainbow, Colours of Havanais og Farver Havanais. Nederst på denne side er min basis udgave af farvegenetik.

Der findes formodentlig 10 gener, som primært har betydning for, hvordan hunden pelsfarve kommer til at se ud. Hunden har to forskellige versioner af samme gen, en fra mor og en fra far. På disse gener er der nogle forskellige genotyper, hvilket betyder forskellige muligheder for hvordan genet ser ud (lidt lige som, at æbler kan være røde og grønne, dog stadigvæk æbler). Der er altså rigtig mange kombinationsmuligheder, med 10 gener og alle deres forskellige udtryk.

Som sagt er der for hvert gen nogle genotyper (variationer af genet). Nogle er dominerende og overskygger de andre, andre er partial dominant, hvilke betyder at andre genotyper også kan have indflydelse i samspil, og endeligt er der recessive, som kun kommer til udtryk hvis der er to af dem. Der benyttes stort bogstav til de dominerende, og lille til de recessive.

Først kigger vi på de gener, som har indflydelse på hundens grundfarve, og er årsag til at Havanais betragtes som en kamæleon i sit farveskift. Herefter gennemgås det genetiske materiale for udvikling af hundens grundfarve:

A-Locus AGOUTI er betegnelsen for det gen, som har betydning for aftegningerne i hundens pels, hvoraf Zobel er det mest dominerende gen, hvilket aftager ned af rækken. Der kan dog til en hvis grad være indflydelse af en underliggen genotype.

• Zobel (A^y): (eng. Sabel ) Det første stykke af hårstrå har en mørk farve. Dette er et dominerende gen, som tydelig ses hos mørke hvalpe med slør, der senere udvikler deres naturlige farve underneden.
• Agouti eller Wild (a^w): vildhunde udseende med et blandet udtryk
• Saddel (a^st): aftegning, som ligner at hunden har fået saddel på
• Black og tan (a^t): er et recessiv gen, som kræver to ens gener. Pelsen fremstår med plamager i anden farve.

B-Locus er det farvepigmentet, som tydeligst ses ved næsefarve.

• Sort (B) er dominerende, og hunden har sort farvepigment som giver sig udtryk på f.eks. næsen.
• Det er også her man finder det recessive gen (b) som kaldes chokoladegenet, og ved to gener (bb) vil farvepigmentet være brunt, hvilket ses ved brun næse, lysere øjne og trædepudder. Hunden indeholder altså ikke sort pigmentering. Hunde kan være bærer af chokoladegenet, men der skal være to af de recessive gener for at det kommer til udtryk.

E-Locus: Extension kontrollere produktionen af sort pigmentering, og har lokal indflydelse på f.eks. sort maskeaftegninger, tit sammen med sort hale, men også lokale områder andre steder. Ved to recessive (ee) betyder det at ingen mørke områder dannes, hvilket giver en klar farve kaldet Clear Colours. Ved bare få mørke områder er den ikke Clear, men genetisk Zobel. Når de to recessive gener (ee) kommer til udtryk, så slukker det også for arvelige aftegninger bestemt af A-Lotus. Clear Colours har kun indflydelse på de lyse farver (Phaeomelanin), som gennemgås senere.

G-Locus: Greying er et gen der har betydning for udvikling af farven grå eller lys, og er sammenligneligt med den menneskelige proces. Dette kan være meget (GG), lidt (Gg) eller ingen (gg). Det er kun ved to recessive (gg), at hunden beholder sin mørke farve. En sort hund, vil derfor bære de to recessive gener (gg).

S-Locus: Spotting / hvid aftegning. Her giver det mening at betragte den hvide farve, som en maske, der lægges oven på hundens primære farve.

• Solid (SS): ingen maske af hvid
• Trim (S s ⁱ ): hvid maske på bryst poter halespids (Ss)
• Irish (S s ^p ) eller (s ⁱ s ⁱ ): blis, bryst, fødder, krave, mave og halespids
• Half & half   (S s ^e ) eller (s ⁱ s ^p ):  50%
• Particolouar (s ^p s ^p ) eller (s ⁱ s ^e ): mere end 50%
• Ekstreme particolouar  (s ^w s ^w ): mest hvid

Der findes 2 grundfarver:

1. Den ene grundfarve er Sort pigmenteret (Eumelarin), og alt efter hvilken andre gener der er under indflydelse, så er hunden sort, brun, koksgrå, sølv. 

2. Den anden grundfarve kaldes Lyst pigmenteret (Phaomelain), og er i sin rene farve rød. Af denne grundfarve dannes farverne rød, guld, champagne, creme og hvid

Vi starter med de gener der primært har indflydelse på den lyst pigmenterede, hvor udgangspunkt er rød, som er grundlaget for rød, guld, champagne, creme og hvid:

C-Locus: Concentrations gen også kaldet filtrations genet. Der er mulighed for ingen filtration (C), Lidt (c^ch) eller meget (c^e)

• Rød (CC): her er to gener for ingen filtration
• Gold (Cc^ch): ingen + lidt filtration (abrikos er en lys guld)
• Champagne (Cc^e/c^chc^ch): Ingen+meget eller lidt+ lidt
• Creme (c^chc^e): lidt+meget
• Hvid (c^ec^e): meget + meget

Grundfarven sort pigmenteret (Eumelarin), og nedenstående er de primære gener, der er under indflydelse, når hundens primære farve er sort, brun, koksgrå, sølv. 

D-Locus: Dilution også kaldet fortyndings gen, ingen ved dominant (D) eller meget ved (dd). Bemærk at der er to muligheder, alt efter om hunden er chokolade defineret ved B-locus.

• Sort: ingen+ingen (DD) på sort pigmentering
• Brun: ingen + ingen fortynding på Chokolade gen(gg)
• Sølvblå m. lidt lysere øjne: 2 recessive fortynding (dd) på Sort pigmentering 
• Lysebrun (Cafe-au-lait) og lysere øjne

V-Locus: Silvering, hvilket vil sige filtrering af den sorte pels.

• Sort: 2 recessive (vv) giver ingen silvering
• Mørk Sølv: (Vv)
• Sølv: to dominerende silvering (VV)
• Brun: 2 recessive (vv) giver ingen silvering på chocolade
• Mørk chockolade (Vv)
• Lysebrun/lys chockolade (VV)

Locus oversigt

A. Agouti - aftegninger
B. Black eller Chocolate pigmentering - se næsefarve
C. Chinchilla/Concentration - pigment dybde i farveudvikling (rød,guld,champagne,creme,hvid)
D. Dilution - fortynding af sort el. brun basisfarve kræver to recenssive for aktivering
E. Extension - produktion af sort pigmentering
G. Graying
S. Spotting - områder med hvid aftegning
V. Silvering -  fortynding af hhv. sort eller chockoladebrun pelsfarve kræver to recessive (vv)

Derudover findes der:

M. Merle (ikke set i Havanais)
K. Black (dominance), kontrolere mørk pigmentering, en jooker i sin dominerende form (KK) som kan overroule Lotus A.
T. Tickining "Belton" - farvedryp i hvid aftegning
Dorsal/Ventral: Modificering, som primært har indflydelse på farveintensiteten af den øvre del af hundens pelsfarve, oftes set hos Zobel som er mørkere på toppen af hoved og langs ryggen
ON/OFF: Formodet effekt, som kan tænde og slukke for andre modifikationer. F.eks. hunde der dramatisk lysner for derefter at mørkne igen.
Plus/minus: Formodet indflydelse på intensiteten af andre gener. Kan styrke deres effekt, men også ændre, svække eller neutralisere det. 

Øjenfarve rangere fra mørk til medium brun, og lysebrun ved chokoladegen. I dilutet hunde findes blå, grå, gul tonede øjne.

Trædepuder matcher næsefarven, dvs sort, brun og dilutet hunde vil også have dilutet trædepuder. Hunde uden fuld pigmentation vil have ukomplet farve på trædepuder. Jeg syntes at se en sammenhæng med et aktivt Zobel.

Negle har til en hvis grad samme farve som næse. En dilutet hund har lyse negle.

Aura og Minnie har hørt en fugl synge om, at vi venter gæster...

Minnie var en lille sort/brun hvalp med hvide sokker, blis, krave og hvid mave. Det ses i dag at Minnie er creme / Zobel (A^y), og hendes hvide - Irish spot ( S s ^p ) er derfor vanskelig at se i den cremefarvede pels. Da det er ikke alle hvalpe hun giver sine hvide spot videre til, må hendes spotting indeholde et dominerende et (S). 
Farvepigmentet er sort (B) i B-Lotus. Hvis hun står ved siden af en hvid Coton (se billede), så ses det tydeligt, at hun ikke er hvid men er cremefarvet (c^chc^e ).
Minnie var i 1 år´s alderen krid hvid med minimum af sort Zobel,  i dag er hun cremefarvet med sorte Zobeløre og et let slør af sorte spidser. Så en form for ON/OFF af farveudtryk er til stede. Hvis man kigger på hendes to kuld, med hhv. en sort han og en ren abrikos hanhund, så kan man udlede endnu mere.
Ved parring med en clear colour abrikos han, vil der ud fra genmatrialet i C-Lotus, hverken kunne dannes en ren hvid eller ren rød basisfarve, men  creme, champagne, champagne og guld. I begge kuld har der både været Zobel (A^y), men også clear colour (ee), så hun må have et enkelt recessiv gen (e) i E-Lotus. I hendes første kuld med sort hanhund kom en sølvfarvet (Vv)/Zobel, her kan vi konstatere at hun må have et dominerende gen (V) i V-Lotus, da hanhunden må bære to recessive gener (vv), for at han kan bibeholde sin sorte farve.