Gaia og Ozzi venter hvalpe omkring 25. oktober 2024, og de vil være klar til at flytte i juleferien.
Både Gaia og Ozzi er avlsgodkendt, og hvalpene vil være med DKK Basis+ Stamtavle.
Opdatering af hjemmesiden med information om Gaia og Ozzi er på vej, men volder pt lidt udfordringer.
Se under fanen Kennel Bøg´s Canis for mere information om køb af hvalp.
3 fine damer med flotte stamtavler fra Dansk Kennel Klub, men derfor kan de dog godt grave et fantastisk flot hul i græsplænen.
Velkommen til hjemmesiden tilegnet silkehundene Minnie og Curie, og bomuldshunden Aura.
Bøg's Canis er træning af hunde ved uddannet instruktør, se under Bøg´s Canis Hundetræning, lejlighedsvis hobbyopdræt ved DKK under Kennel Bøg´s Canis, og strækker sig til en påbegyndt adfærdsrådgiveruddannelse.
Du ønskes velkommen på siden af Katrine Bøg
News findes længere nede på siden 🙂
Note: Mine anbefalinger er ikke dem i Google annonce-boks til højre, men dem på siden her!!! Ved problematisk adfærd anbefales SEA, Sammenslutningen af Eksaminerede Adfærdsrådgivere, se endvidere Mine Links.
Curie siger " luk op,- jeg er jo næsten ren"
Kennel Bøg´s Canis
Vi forventer hvalpe efter Fiona, som er klar til deres nye hjem januar 2022. Vilkår for køb
findes under Køb af hvalp.
Bøg´s
Canis Hundetræning
Vi fortsætter succes med hvalpehold for små hunderacer. Herudover almindelig hvalpehold, Rally Lydighed og Aktivering og lydighed til familiehunden
Bøg´s Canis adfærdsrådgivning
Forår 2021 afsluttede jeg adfærdsrådgiveruddannelsen, og tager for en periode sager ind til en reduceret pris.
Personlige planer
Jeg er startet på Rallyindstruktøruddannelsen ved det top professionelle firma Hund og Træning. Det er igennem samme firma, at jeg har både min instruktøruddannelse og adfærdsrådgiveruddannelse.
Bøg´s Canis Marie Curie
Jeg har for første gang valgt at beholde en af mine hvalpe. Curie er en ung aktiv tæve fra 28. marts 2015. På trods
af sin unge alder var Curie min primære træningshund på Instruktøruddannelsen (2015/16), og på Adfærdsrådgiveruddannelsen jeg startede på efterår 2016, og nu på Rallyindstruktøruddannelsen
i 2021.
Curie er som ung udstillet i Dansk Kennel Klub med fine kritikker, men mit primære fokus har været træning. Sommer 2017 er vi begyndt at stiller op i lydighedsklasse LP1, og har to gange bestået denne klasse. Efterår
2018 begyndte vi for sjovt at træne lidt Rally Lydighed for variationens skyld, og forår 2019 begynder vi for sjovt at stille op i et par prøver. Curie er Rally Begynder Mester, går til prøver i øvede klasse, men træner
på ekspertniveau.
Fiona
Bøg´s Canis Princess Fiona er en ung harmonisk tæve fra 2019 med et helt fantastisk velafbalanceret og nysgerrigt
temperament. Grundet coronasituationen er hun aldrig blevet udstillet, men er sommeren 2021 avlsgodkendt med øjenlysning uden anmærkninger og patellaluxations (knæ) med grad 0,0. Fiona har været til eksteriørbedømmelse
ved DKK dommer, og fik bedømmelsen Very Good, hvilket er et super flot resultat, når man tager den kortklippede pels i betragtning. Det er planen at Fiona skal have hvalpe, som forventes rejseklar i starten af 2022.
Minnie
Min intelligente selskabspapegøje er en smuk og sund hund fra 2010, og hun har haft sit sidste kuld hvalpe foråret 2016. Hun er som ung udstillet i Dansk Kennel Klub med
fine resultater, og er en stolt stammoder til mit opdræt. Minnie med den skarpe næse var træningshund på Nose Work instruktør uddannelsen 2018, men har også trænet lydighed.
Minnie trænede som ung Rally
Lydighed og blev Rally Begynder Mester og har en enkelt gang bestået øvede klasse. Hun elsker at hyggetræne, så de senere år er vi igen begyndt at træne Rally Lydighed, og intelligente Minnie er blevet dygtig til alle de
nye skilte.
Aura
Den aktive dame fra 2012 er stadigvæk en super glad hund, og med sin umiddelbare og begejstrede tilgang til verdenen, så hopper hun som
en sprin-ged lige i hjertet på folk. Aura nyder sit optium, hyggetræner lidt lydighed her hjemme, og så er hun en fantastisk legetante når der er hvalpe i huset.
Chewie
Glade og legesyge Chewie er
rigtig lille hjertehund. Planen var, at han i 2018 skulle have været omplaceret til ny familie, men 8 måneder gammel blev han og Aura overfaldet af en anden hund. Mens Aura med sin mangeårige baggage af positive oplevelser langsomt rettede
sig, så har jeg måtte arbejde en del med angst hos Chewie. Jeg har skrevet lidt om dette under Inspiration Adfærd. Chewie bor hos os som hyggehund, han
elsker sin menneskemor og er krøbet under huden på mig.
Bøg´s Canis Marie Curie 4 måneder
Minnie og Cato på 8 uger
Hvalpe og Minnie træner kontakt
20-09-2019
18-08-2019
31-12-2018
12-12-2018
15-07-2018
08-01-2018
11-11-2017
11-10-2017
19-08-2017
03-08-2017
29-06-2017
16-06-2017
04-05-2017
25-04-2017
20-04-2017
06-03-2017
18-02-2017
18-01-2017
03-01-2017
01-01-2017
28-12-2016
28-12-2016
27-11-2016
11-11-2016
14-10-2016
08-10-2016
26-09-2016
24-09-2016
23-09-2016
27-08-2016
17-07-2016
08-07-2016
24-06-2016
21-06-2016
13-06-2016
05-06-2016
04-06-2016
29-05-2016
24-05-2016
18-05-2016
13-05-2016
06-05-2016
05-05-2016
04-05-2016
03-05-2016
01-05-2016
26-04-2016
21-04-2016
17-04-2016
04-04-2016
01-04-2016
26-03-2016
21-03-2016
16-03-2016
14-03-2016
04-03-2016
20-02-2016
20-01-2016
05-01-2016
01-01-2016
Curie venter firlinger, hvilket er meget fin kuldstørrelse til en smuk lille dame. Faktisk lige efter min bestilling, så dygtig Curie ❤ Det bliver spændende at se hvem hvalpene kommer til at slægten på, måske forældrene, men kan lige så vel blive bedsteforældrene ����������������
Curie er gået i løbetid, og vi forventer efterårshvalpe
1000 tak til Sydkystens Hundeskole for en fantastisk velfungerende nytårs-rallylydighedsprøve. Der var som altid en fantastisk hyggelig stemning på sidelinjen, og uanset placering, så gik alle glade hjem med deres fantastiske hunde :) Personligt trodsede jeg trangen til dynerne uden at medbringe en hund, tog Pippi- kasketten frem fra gemmerne, og debuterede som sekretær ved ikke mindre end en dobbeltprøve. Dette var der rum og plads til fra de to dygtige dommere og de to andre sekretærer, tusinde tak for det :) Jeg er på ingen måde skræmt væk, men måske stiller jeg med den lille pelstot næste gang, for jeg er sikker på at hun vil nyde stemningen
Bøg´s Canis hundetræning starter hold op søndag efter sommerferien. Et Nose Work begynderhold og et Hvalpehold. Jeg er herudover begyndt at tage adfærdsrådgivningssager.
Uddannelse sat i bero
Grundet manglende tid er min uddannelse sat i bero, og jeg forventer ikke at blive færdig samtidig som de andre på Adfærdsrådgiveruddannelsen. Jeg har dog hørt at 2018 skulle være et godt og lykkebringende år, så jeg når jo nok i mål på et tidspunkt
Curie har fået 5 smukke hanhvalpe, hun havde ikke lige tid til at læse op på fødsler, for fødte 5 hvalpe på 47 min. Ny rekord :) Enormt deltagende og hvis det havde været i naturen, så havde de alle overlevet. Alt er fint og den smukke dame passer hvalpene så flot,- så man bliver helt rørt og varm om hjertet ��������������������
Curie er blevet scannet, og Nina (reproduktions dyrlæge fra Ølby Dyrehospital) kunne se hele 6 små hvalpe, som på nuværende tidspunkt er på størrelse med små rejer. Billeder ses under nyoprettet fane E-kuld hvalpebilleder
Jeg har været så utrolig heldig, at få mulighed for at oprette indendørs hvalpehold lokalt i Viby. Opstart med teori torsdag 28. september og træning søndag 18-18.55
Der har allerede været forespørgsler angående Curies kommende kuld, og der er oprettet en interesse-liste.
Så lykkes det den purunge træningshund Curie og jeg at bestå den praktiske eksamen hos Hund og Træning. Den nervøse kursist, og den heraf påvirkede træningshund, ydede en præstation af excellent kvalitet. Tak til underviserne Karen Frost Knudsen, Christina Ingerslev og Karen Strandbygaard Ulrich for en helt fantastisk Instruktøruddannelsen.
Så sidder Curie våd og kold, men med udsigten til fødderne oppe i sofaen og masser af nus når vi kommer hjem. Jeg er stolt af den lille seje selskabshund. Vores første lydighedsprøve (LP1), og som de første der gik op, blev vi udfordret med det absolut værste vejr på dagen. Lineføring i småregn og ekstremt vådt græs, regn der langsomt tog til, og ved den sidste øvelse lå hun ned et helt minut mens regnen stod ned. (svært at tage hjem, når man er gået i gang). Vi havde en enkelt øvelse vi opgav, da jeg ikke ville tvinge Curie til at sidde i det våde græs. Men ellers lykkes det faktisk at få en rimelig glad hund igennem øvelserne, hvilket absolut var det vigtigste i sådan et møgvejr. Mod forventning bestod vi faktisk med 139,5p og den våde selskabshund blev placeret midt i feltet af dem der gik op, jeg er dybt overrasket, og glæder mig til at vise hvad damen faktisk kan,- en dag i tørvejr
Curie har været hos dyrlæge/Kiropraktor og få kontrolleret knæ, og har fine knæ (PL 0.0), men vigtigst af alt, så bekræftede Curie mig endnu en gang i, at hun har det fedeste temperament af en selskabshund. Alt blev taget med højt humør, også selv om der blev taget lidt fat i kæbeled, hvor hun åbenbart har fået lavet en uheldig bevægelse (Der er altså ikke noget at sige til, at jeg har haft voldsomme udfordringer med apport øvelsen, så tænker der nu skal arbejdes på de negative følelser hun nu forbinder apport øvelsen med). Efter dagens undersøgelse har Curie alle helbredsundersøgelser i hus, med øjne, knæ og et MyDogDNA Pass med all Clear på arvelige sygdomme, man på nuværende tidspunkt kan undersøge for(se mere på den nyoprettede side Sundhedsundersøgelser, som ligger under Kennel Bøg´s Canis). En fantastisk hund af eget opdræt, som jeg er super glad for jeg beholdte.
Curie har fået sit eget fotoalbum og udstillinger er opdateret.
Der er nye hold opslået, og holdbeskrivelse er opdateret
Animal Emotions
Fantastisk weekendseminar med etolog Karina Westlund om Animal Emotions. Vi var et super interesseret hold, og nu summer hovedet af alle de informationer og tilgang til viden, som vi "nørder" blev præsenteret for
Der er opslået hvalpehold og fortsætterhold for mindre hunderacer
Jeg har været til et enormt spændende foredrag om vaccinationer af dyrlæge Lise Bang Hansen, som var baseret på retningslinjer fra den globale organisation af smådyrlæger WSAVA. Jeg har sammenfattet det under Hvalpe og hundepleje/hvalpestart.
Jeg er blevet tilknyttet Sydkystens Hundeskole som Instruktør. SHS var den første hundeskole, hvor jeg i sin tid stiftede bekendtskab med så kompetente og fagligt dygtige trænere, at de også kunne rumme de små blide selskabshunde. Jeg ser frem til et fantastisk samarbejde. Foreløbig opretter jeg 2 hvalpehold med mig som instruktør marts 2017
Jeg har her i starten af den nye år tilmeldt mig seminar weekend af Karolina Westlund om Animal Emotions. Super spændende forskning hun repræsentere. http://illis.se/om-karolina-westlund/vem-ar-karolina/ Herudover er jeg tilmeldt foredrag med Lise Bang Hansen om brugen af tittertest i stedet for automatiske årlige vaccinationer.
Min første skriftlige opgave på Adfærdsrådgiveruddannelsen tænkte jeg har almen interesse og indgangsvinkel, så nyd artiklen; " Hunden i det moderne samfund, en hund i et spil kegler? "
Jeg er ved at opbygge nye sider om hundetræning, og mig som Instruktør. Det er planen at starte hvalpehold marts 2017.
Der er arrangeret pelsplejekursus for mine hvalpekøbere søndag d. 29. januar. Tilmelding nødvendig.
Eksamen Instruktøruddannelsen
Jeg har i dag bestået undervisningseksamen ved Hund og Trænings Instruktøruddannelse Jeg fik meget positiv feedback fra underviserne. Tak for et rart miljø for konstruktiv læring.
Nye udfordringer
Jeg er startet på den 2 årige Adfærdsrådgiveruddannelse hos Hund og Træning, og glæder mig til denne nye og spændende udfordring.
God kontakt ved udstilling i Herlufmagle
Jeg har været på udstilling i Herlufmagle med Curie. Min lille træningshund er ved at komme ind i sin hormonelle hvileperiode, og her efter 2 måneders træningspause er jeg ved at have god kontakt. En fantastisk dag, med minimal snusen i det lækre gulvtæppe, og så fik hun en fin kritik og excellent af dommeren.
Føl hos Karen Frost
Her på falderebet for færdiggørelsen af Instruktøruddannelsen har jeg valgt at være føl på hvalpehold hos Karen Frost fra Hund og Træning. Jeg takker for inspirationen hos den dygtige hundetræner.
Skriftlig Eksamen v. Instruktøruddannelsen
Jeg har nu bestået den teoretiske eksamen på Instruktøruddannelsen ved Hund og Træning med et rigtig fint resultat.
Anders Halgren Seminar
Seminar af dyrepsykolog Anders Hallgren om social stress hos hunde. Hyggelig aften, og hvor er han dygtig til at komme ud over sene kanten.
Håndklædet i ringen - hormonel tæve
Curie, som normalt er en fantastisk træningshund, glemmer kendte øvelser og mangler i den grad ”drive”. Jeg så de første tendenser for knap 2 uger siden, og nu ligger hun helst i ske og hygger med sin mor Minnie. Jeg har siden i mandags kørt på et minimum af træning, og det har været fri shaping opgaver jeg har prioriteret. Der er ingen tvivl om, at hun i perioden i og efter løbetid er påvirket af sin hormonelle tilstand. Jeg har derfor taget beslutning om at give hende træningspause, og udskyder derfor den praktiske eksamen på Instruktøruddannelsen.
Debut som hundetræner
Første hvalpehold med hvalpe på 10 uger. Jeg var så heldig, at alle hvalpene kom fra en opdrætter, som havde trænet kontaktøvelser med dem fra de var 6 uger gamle. Der er visse fordele i selv at lave hvalpene til sit første hvalpehold. De var alle nogle søde og nysgerrige hvalpe, og fantastiske at se dem igen her en god uge efter de var flyttet hjemmefra.
Hvalpe er flyttet
De 9 uger gamle hvalpe er nu alle flyttet til deres nye hjem, og vi ønsker dem held og lykke med deres nye spændende liv.
Vejret: sol, sommer, lyn og torden
I aftes oplevede vi et voldsomt vejr, med lyn, torden og voldsom regn. Da alle voksne hunde og deres mennesker tog oplevelsen med ro, så var det bare en ekstra oplevelse der blev lagt i socialiseringen. Hvalpene var totalt upåvirkede. Det ellers gode vejr vi har haft gør, at hvalpene de sidste par uger har været meget ude. De nu 7 uger gamle hvalpe er nu ude ca. 4 gange om dagen, og samlet set opholder de sig nok ude 2-3 timer om dagen. De er inde i en rigtig god dagsrytme, hvor de er aktive nogle timer om morgenen og herefter tager de sig en lang lur mellem kl 8 og 13. Sidst på eftermiddagen tager de sig nogle meget aktive timer efterfulgt af en lang lur. Høj aktive om aftenen, og sover det meste af natten.
I weekenden er de 6 uger gamle hvalpe startet på kontaktøvelser. I første omgang skulle de til vælge at komme til fører, og så kom der lækker kogt kalkun i munden. Herefter var kravet at de ikke måtte kravle på mig. Nu begynder jeg at arbejde mig hen imod, at når hvalpene sidder med front mod mig, så bliver man af uforklarlige grunde monster belønnet med lækker kalkun. Det er kun 4. træningsgang og et par stykker er ved at fange systematikken. Dygtige hvalpe på kun 6 ½ uge.
Jeg har oprettet sommer hvalpe kursus som er forbeholdt mine hvalpekøbere, man kan tilmelde de gange man kan.
Stor oplevelse
Hvalpene har i dag været ude og snuse til græs for første gang. Det var en meget stor oplevelse, og de sov alle godt bag efter. De stor trives og er begyndt den spæde leg med hinanden, søger kontakt for at blive nusset og er dejligt nysgerrige på omgivelserne. En rigtig hyggelig flok. Den sidste uges tid har de smagt opblødt torskerogn med smør, kylling med ris og svinekød med ris.
Den 12 og 25, 26 juni har jeg afsat til besøg af hvalpene. Meld gerne ind med tidspunkt, for de hvalpekøbere der gerne vil på besøg. Mit forslag er kl 11, 14, og kl 17. Hvis det ikke passer ind i jeres kalender, så meld lige tilbage.
Hvalpene begynder nu at vise interesse for deres omgivelser. De er alle kontaktsøgende, nysgerrige og tager tingene med afslappet ro. De sover stadigvæk det meste af dagen. Jeg har været inde og opdatere navn og de første observationer af temperament. Dette vil løbende opdateres som de vokser til.
Alle hvalpe stor trives, og de er begyndt at vise nysgerrighed for omgivelserne. De har åbnet øjnene, og om få dage åbner de øregangen og kan hører. De er stadigvæk noget usikre på benene, men det vil hjælpe over den næste uges tid. De er alle godt i stand på Minnies omsorgsfulde pleje.
Alle 6 hvalpe stor trives på Minnies fløde. Der er musse stille det meste af tiden, for de ligger og slår maver frem til næste måltid. De 2 første har åbnet deres øjne, og de sidste er på vej. Af og til ser man de første spæde forsøg på at kravle. Jeg har opdateret med billeder af de enkelte hvalpe under Hvalpe 2016.
Alt går fantastisk i det lille hjem, og alle hvalpe har taget mere end 120g på siden fødsel. Der har aldrig manglet mælk til Minnies hvalpe. Jeg har lagt den første video op
Minnie gik langsomt i fødsel i nat, og her til morgen fødte hun på under 2 timer. Fødslen gik fantastisk, og alle hvalpene ligger i den tunge ende for racen (183 til 254g). Det blev 5 flotte hanner med aftegninger og kun en enkelt hvid tæve.
Vi venter og venter
Minnie er.nu oppe på en kampvægt af 9.2kg., og stadigvæk sulten. Hun er også i dag dejlig afslappet, så vi venter...
I dag siger vi tillykke til Auras kuld, som bliver 2 år, Minnies mor Moddy, som bliver 10 år, og min tidligere chef fejre de 72 i Paris. Jeg havde aftalt med Minnie, at dette kunne være en fantastisk dag at føde Amors kuld. Det ser ud til at Minnie har misforstået, eller også har hun besluttet sig for at minde mig om, at Bornholm jo først blev befriet langt senere. Minnie er total afslappet, og har ligget sødt og sovet det meste af dagen. Jeg har lagt nogle billeder op under Hvalpebilleder af ekstremt højgravide Minnie.
Vi venter..
Til orientering er alt vel i det lille hjem, og vi venter i spænding på hvalpe. Alt står parat og hvalpekassen venter midt i stuen. Minnie er jo en selskabshund, og vil gerne have tæt kontakt til sine ynglings mennesker. Sidste gang valgte hun at fødte på skødet af min veninde, så det gør hun nok også denne gang. Forventer fødsel senest i den kommende weekend
Vi venter
Højgravide Minnie passer godt på sig selv, og når vi går tur tager hun nødigt kontakt til hunde, som er bare den mindste aktive i deres kropssprog. Jeg fortæller så, at de er nød til at holde afstand, for hun er en ekstremt højgravid dame. Til dette ligner de et spørgsmålstegn, ikke mindst ved det efterfølgende, hun bærer hele 6. Minnie bærer traditionen tro graviditeten ekstremt flot. Hun har rundet de 8 kg, hvilket svarer til 25% kropsforøgelse, og vi går kun korte ture grundet den ekstra vægt belastning. Til gengæld går vi dem i et glad og frisk tempo.
Nu er vi begyndt at tælle nedad, og forventer 6 hvalpe næste uge. Hvis der er en jævn kønsfordeling, så har vi allerede fundet nogle gode familier til dem. Forventet fødsel 4. maj, samme dag som Minnies mor Moddy bliver 10 år, og Auras hvalpe bliver 2 år. Spændende. Jeg har lagt et billede fra scanning den 21. ind under hvalpebilleder
Som en del af hvalpepakken jeg har købt, så er der en scanning sidst i graviditeten. Vi har været af sted i dag, og det er nogle voldsomt livlige hvalpe. Hjerterytme så fint ud på alle hvalpene, men man kan ikke tælle antal i denne del af graviditeten, hvor de fylder så meget. Det to forreste er hhv en dreng og en pige, og de ligger med hovedet hver sin vej. Minnie bærer graviditeten fantastisk flot, og et par ældre damer vi mødte på vores gåtur den anden morgen, blev meget overrasket over at den livlige og glade hund faktisk var gravid.
Curie og jeg i Horsens
Denne weekend har jeg for hyggens skyld haft Curie med i Horsens, hvor jeg har deltaget som føl på kursus. Hvor er det fantastisk at se en unghund som Curie, som bare hopper i begejstring ud i alle de nye oplevelser. En lille bitte elevator til 3. sal på hotellet, intet problem, selv om det aldrig var prøvet før. Efter nogle gange var hun også klar over at ud og indgang ikke var samme sted. Voldsomt blæst i Horsens midtby by night, hvor spændende at opleve. Under kurset lå hun pænt i sit kanvasbur uden brok, og ventede på sin gåtur i frokosten. En fantastisk nem hund at have med rundt.
LP træning på græs
Efter en vintersæson med træning indendørs i hal, er vi nu kommet på græs. Det er altid en ekstra udfordring med miljøskifte, og oveni købet var der rigtig mange forstyrrelser af andre hunde og forbipasserende. Aura og Curie klarede det fantastisk på hver deres hold. Minnie holder pause grundet graviditet, men når nu kvalmen aftager i løbet af ugen, så laver vi lidt hyggetræning her hjemme.
Så er der bevis for graviditeten, og yngste hvalpebillede på denne hjemmesiden er lagt op. 28 dage, næsten en cm lang, og ikke mindre end 6 ser det ud til Minnie gemmer på. Spændende at se om det holder stik
Minnie er meget præcis i sin timing, så torsdag startede hun dagen med at kaste lidt op. Ellers har hun torsdag og fredag spist pænt, dog betydelig mindre mængde. I dag er der for alvor begyndende madlede, og morgenmad blev totalt fravalgt. Flæskesteg blev dog spist med stor interesse. De næste 10 dage skal jeg være kreativ, og herefter vil Minnie igen spise alt der bliver serveret.
Curie fra Minnies sidste kuld har været på udstilling i Odense. Ved 2. udstilling blev hun placeret som den anden bedste juniortæve ud af 10 flotte hunde i klassen. Hun fik Excellent med Champion Kvalitet. Tillykke til min unge aktive træningshund. Tænker vi fejre det sammen med Auras 3 års fødselsdag i dag.
Min mavefornemmelse siger, at der er gevinst efter Ludvig og Minnies kærlighedsaffære for 12 dage siden. Minnie spiser som en murarbejdsmand, og er mindre tålmodig i sit temperament. Min søde og artige hund har sågar været oppe og hugge Pizza på spisebordet, hvilket hun kun finder på, når hormonerne kræver ekstra mad grundet hvalpe. Om en uges tid forventer jeg kvalme og madlede, så lige nu får hun lov at spise al det hun har lyst til.
Vi er allerede begyndt så småt at få uopfordret henvendelser på Minnies hvalpe. Vi er derfor begyndt at oprette en interesse liste. 1. april er der bestilt tid til scanning af Minnie, og så ved vi med sikkerhed hvor vi står.
Minnie gik i løbetid for en god uge siden, og er i dag blevet parret med Ludvig (Big Choice Rosalinas Ludvig). Det er 2 hunde der typemæssigt ligner hinanden ekstremt meget både i krop og sjæl, og de har alle dage haft et varmt øje til hinanden.
Power og Systematik v. Karen S. Ulrich
Jeg skal som en del af Instruktøruddannelsen gå føl. Her har jeg været så heldig at komme med på Karen Stranbygaard Ulrichs kursus om Power og Systematik. Det er et kursus om KLIK konceptet, Kriterie sætning og Empowerment. Jeg glæder mig til udfordringen.
Jeg er midt i andet semester af min Instruktøruddannelse ved Hund og Træning, og går for tiden føl på et hvalpehold hos Merete Marx Stenaae i Meretes Hundeskole. Det er en fantastisk lærerig oplevelse, og jeg takker Merete mange gange for at jeg har fået lov at deltage.
1000 Tak
En helt speciel og varm tak til Ulla, Camilla, Christina og jeres familier. Hvor er jeg heldig at kende så fantastiske mennesker, som har passet og plejet mine hunde, mens vi har nydt vores juleferie i Australien. En fantastisk følelse, at kunne nyde turen i forvisning om, at de alle var i gode hænder. 1000 tak
Grundet pladsmangel er der kommet ny forside. Tidligere nyheder kan ses under News 2012-2015
Tina OffenbergLamberth 23.03.2021 20:04
Hej
Vi er en famile på 4, hviraf de to unge er hhv. 15 og 19 år.
Vi har længe ønsket en Bichon Havansise hund, så vi vilspørge om du venter hvalpe iår?
Kathrine 12.06.2017 11:18
Hej.
Jeg vil høre om man kan blive skrevet op til en hvalp.?
Hilsen Kathrine
Katrine 12.06.2017 13:01
Man kan skrive under fanen "Kontakt Bøg's Canis", det er ikke muligt for mig at se kontaktoplysninger, når man skriver som kommentar på en af siderne. Hilsen K
Nyeste kommentarer
09.08 | 19:06
Hej Katrine. Fantastisk hjemmeside med alle de bedste tips og go...
23.03 | 20:04
Hej Vi er en famile på 4, hviraf de to unge er hhv. 15 og 19 år. Vi har l...
18.03 | 19:46
Hej Anders ‘ Hunde 🐶 Vande
25.09 | 09:22
Tak for god inspiration til mine overvejelser ang. valg af hunderace. Må...