Jeg har brugt firmaet MyDogDNA, som benytter et certificeret laboratorie (Genoscoper), hvor de tester alle hunde med knap 200 test for genetiske sygdomme.
Og for at starte med det vigtigste – resultatet: Ingen af de
sygdomme, vi fik Minnie og Curie DNA-testet for, er hundene bærere af! Så hundene er i forhold til det testede genmateriale sunde og raske.
Nedenfor beskrives DNA-testen og dens resultater mere grundlæggende:
Forskning
i genetiske sygdomme viser, at en del sygdomme findes på tværs af racer. Seneste artikel http://journals.plos.org/plosone/article…
Der er benyttet et annerkendt laboratorie inden for opdrættere i Coton-verdenen, MyDogDNA test i Finland, som med deres nyeste metoder tester
for mange forskellige sygdomme. (Coton har i modsætning til Havanais nogle alvorlige sygdomme man som opdrætter normalt DNA tester for).
Det er vigtigt at gøre sig klart, at alle individer rent genetisk i princippet
har forskellige fejl på deres gener, men det er sandsynligheden for at møde en partner med samme genetiske fejl der er afgørende for, om der kommer syge hvalpe. De fejl hvor individet straks bliver syg finder man hurtigt, mens de fejl man
kan være bærer af kan gemme sig i generationer uden at komme til udtryk. Dette ses ved racespecifikke sygdomme, hvor sandsynligheden for at to hunde er bærer af den samme sygdom er forholdsvis stor.
DNA testen
jeg har foretaget, MyDogDNA Pass, indeholder 20 test for genfejl der giver anledning til forskellige sygdomme som er blod relateret, hvor de fleste er recessive, hvilket betyder at begge forældre skal være bærer og skal give det videre til
hvalpen, for at den kan udvikle sygdommen. Herudover er der testet for 24 øjensygdomme, 5 immundefekt sygdomme, 32 neurologiske sygdomme og 91 andre sygdomme som påvirker stofskifte, skelet, organer, muskler og meget mere. Som sagt tidligere fandt
vi ingen genfejl
Når man kigger på sygdomme, så kan det derfor være relevant også at se på beslægtede racer. DNA-testen er da heller ikke racespecifik for Havanais. https://www.mydogdna.com/crm/756266.html…
Dansk Kennel Klub har for nyligt vedtaget en holdning om, at hvis der ved DNA test er testet positivt af bærer af en sygdom, så skal en eventuel avlspartner
testes fri.
Listen over testede sygdomme findes her:
https://www.mydogdna.com/crm/756266.html…
DNA testen giver også et svar på genernes variation, og sammen med de testede sygdomme udregnes et sundhedsindeks. Den gennemsnitlige hund ligger på indeks
100 og et højere tal er et udtryk for større variation i generene og færre fundne sygdomme.
Tallene for vores testede hunde var: Minnie-113 Ludvig-110 Curie-113 Milu-105, hvilket er et udtryk for, at der ikke er nogen indavlsproblematik
fundet i generne, men derimod en variation over gennemsnittet.
Bichon Havanais er generelt heldigvis kendt for at være en rigtig sund race.
Alle individer på både to og fire ben vil dog indeholde en eller flere genfejl, så
derfor er det avlsmæssigt vigtigt at sørge for at holde en genetisk variation. Dette kender vi jo også fra historier blandt mennesker, hvor der inden for folkeslag med fætter/kusine bryllupper er større sandsynlighed for, at
to individer med samme genetiske fejl bliver matchet. Dette kan langt hen af vejen forebygges ved brug af stamtavler samt jævnlig tilførsel af nye avlshunde fra udlandet.
En udbredt myte er, at blandingshunde er sundere. Jeg vil
dog påpege, at to individer fra forskellige racer godt kan indeholde de samme recessive genfejl for sygdomme (bærer af sygdommen) og derved få syge hvalpe. Derudover er der mange andre faktorer, der også spiller ind omkring forenelighed
af temperament, kropsbygning, pelsstruktur med mere. Så hvordan man end vender og drejer det - så er blandingshunde som regel et spil i lotteriet. Man ved ikke helt, hvad man får....!
Populationen af Bichon Havanais i
Danmark er forholdsvis tæt beslægtede, og hvis man skal parre to tæt beslægtede hunde, så bør man dels have et meget indgående kendskab til de linjer, der ligger bag - samt altid være særligt opmærksom
på avlshundenes match mht. temperament, sundhed, kropsbygning (ben, knæ, øjne, ryg, hovedform, tandstilling mm) i forhold til den beskrevne standard for racen.
Det er blandt andet derfor, at jeg personligt er stor modstander af avl
uden stamtavler. Stamtavlen er netop muligheden for at kunne undersøge den genetik, der ligger i linjerne langt tilbage og dermed de muligheder vi har for at kunne styre naturen i den sygdomsfrie retning, vi ønsker.