Artikel - Inspiration om moderne hundehold

Hunden i det moderne samfund, en hund i et spil kegler?

Hunde lever i en menneskeverden, hvor graden af forståelse for hundesprog og hundens adfærd er meget varierende. Det er en verden, hvor hundene kan være efterladt alene mange timer om dagen, hvor de ikke altid har fået udviklet deres hundesprog optimalt, og hvor holdninger om dominans og lederskab stadigvæk er en del af en gammel kulturarv.

Af Katrine Bøg                                                                                                              ^22.12.2016

Ifølge Dansk Kennel Klub¹ bliver tusindvis af hunde hvert år aflivet som følge af problemer, som er relaterede til problematisk adfærd. Samtidig skriver Dansk Kennel Klub¹, at undersøgelser viser, at en stor del af disse hundeejere ikke havde søgt hjælp inden aflivning.

Det er utrolig vigtig at sikre sig, at man som kommende hundeejer reelt har både den fornødne tid og de resurser, der skal til for at skabe et godt liv hund og ejer imellem.

Meget information bliver i dag fundet på nettet, og det kan være lidt af en jungle for en ny hundeejer. Det positive er, at der faktisk relativt nemt findes lettilgængeligt materiale om moderne hundeforståelse og positive træningsmetoder. Et godt eksempel på dette er Dansk Kennel Klubs videoserie ”Skyd ikke Hunden!” ¹. En videoserie, som systematisk gennemgår forståelse af hunden, og hvordan den lærer, kan trænes og aktiveres. Serien behandler også begyndende adfærdsproblemer som at gø, være bange, let aggressivitet og alene hjemme problemer.

Tilpasning....

Hunde og mennesker har igennem de sidste 10.000 år skabt et helt særligt forhold ². I dag deler ikke mindre end en tredjedel af verdens befolkning deres tilværelse med en hund³, men det er meget forskelligartede racer, som er tilpasset særlige behov. Det være sig arbejdshunde så som slædehunde eller kvægvogtende hyrdehunde⁴, men det kan også være hunde med mere specifikke arbejdsopgaver som f.eks. politi, narko – og servicehunde, eller de mere socialt bundne selskabshunde.

Hunde og mennesker kan danne nogle meget tætte følelsesmæssige bånd, og i nutidens samfund lever de sammen som en flerartsgruppe⁵. For at dette kan lade sig gøre, sker der i den tidlige hvalpealder en dobbeltsocialisering ⁶ på både egen og anden art, hvor hvalpen socialiseres både på hunde og mennesker. Hundehvalpe har en meget længere socialiseringsperiode end tilfældet er med ulvehvalpe, hvilket antages at være en del af domesticeringsprocessen, hvor hunde er selekteret ud fra evnen til at omgås mennesker⁷.

Inden for den moderne hundeforståelse benyttes læringsteorier til at forstå hundens natur og væsen, og der igennem også have muligheden for at kunne ændre hundens adfærd, så den kan agere fornuftigt i vores verden ⁸. Denne forståelse erstatter det forældede hundesyn med bærende begreber som dominans, hierarki og lederskab.

Forståelsen af hundens sociale relationer er et forskningsområde, der udvikler sig meget ⁶, og med en voksende gruppe af meget dedikerede hundeejere, har positive træningsmetoder i høj grad vundet indpas på både mange træningspladser og i hverdagen.

Der er altså umiddelbart blevet en større forståelse for hunden som social art, men alligevel kan man høre om hvalpe på få måneder, hvis ejere udtaler, at ”det er en meget dominant hvalp”.  
Det moderne samfund har, trods sin udvikling og øget fokus på andre og mere motiverende metoder (hvilket bl.a. også ses inden for børneopdragelse) dog stadig sine rødder i et strafbaseret værdisæt. Regler, bøder og straf har til hensigt at regulere folks adfærd via tydelige konsekvenser, når handlinger er forkerte, og ”at erkende og lære af sine fejl” er en udbredt samfundsforståelse i det moderne, vestlige samfund.

Det betyder også, at der stadig er meget forskellige og sideløbende holdninger til hunde, og især den del af befolkningen, som generelt ikke selv har interesse i hunde og derfor heller ikke har fulgt med udviklingen, kan fastholde en gammeldags og strafbaseret indgangsvinkel til det at have hund. En lydig hund italesættes ofte som den ideelle hund uanset metoden, og for en del mennesker kan det være svært at genkende og forstå forskellen i de forskellige træningsmetoders betydning i vejen til målet.

Det har selvfølgelig stor betydning for den enkelte hund, hvilket hundesyn dens ejer besidder, men det har også betydning, når hundeejere omgås hinanden.

I den industrialiserede verden lever hundene ofte under forholdsvis restriktive fysiske rammer, som vores boligforhold og omgivelsernes krav og forventninger. Hundene skal tilpasses befolkningstætheden i det specifikke område, og de må hverken løbe ud på motorvejen eller ind i naboens have.  Hundene er altså i vid udstrækning begrænset i deres naturlige, fysiske udfoldelsesmuligheder.

Vores menneskeskabte verden skaber også begrænsninger på hundenes sociale samvær, hvor hundene ofte er alene mange timer i døgnet. Hundene er afhængige af, at vi sørger for at opfylde deres grundlæggende behov, så som social kontakt med både ejer og andre hunde, motion, aktivering og stimulation af hjernen. I den moderne verden skal ejer derfor i en travl hverdag være bevidst om og aktivt sørge for, at hunden får muligheden for at udvikle og vedligeholde sit hundesprog. Hundene lever ofte som enkeltindivider i familier, og mange familiehunde har ikke specielt gode betingelser for at få udviklet deres hundesprog ⁹.

Hunde har fra naturen af en genetisk disposition for at udvikle et rigt og nuanceret hundesprog. En del af sproget er udtryk for en indre sindstilstand, mens andet handler om bevidst kommunikation. Hundene kommunikerer både intentioner, om de syntes noget er sikkert eller farligt, om det er kendt eller ukendt i situationen¹⁰.

Det, at kunne aflæse andre hunde uanset de meget forskelligartede racers udseende, samtidig med selv at udvise høflig adfærd, er en læringsproces, der starter tidligt i hvalpealderen - f.eks. ved bidehæmning. Som hundeejer er det vigtigt at kunne genkende tegn på stress og utryghed¹⁰.

Jeg har i det følgende valgt at se på dagligdagsproblematikker, som hundemøder, socialisering og alene hjemme, mens familien er på arbejde.

² Jensen. 2007. The behavioural Biology of Dogs, side 207.  ³ Jensen. 2007. The behavioural Biology of Dogs, side 208.  ⁴ Sørensen. Politikkens Hundeleksikon, side 36 .  ⁵ Christiansen. 2007. Hundens og ulvens adfærd, side 28. ⁶ Knudsen. Hvalpenes første 4 måneder, side1            ⁷ Ulrich & Ingerslev. 2014. KLIK dig til SUCCES, side 35.  ⁸ Hund-menneske relationer, PP fra AR uddannelse 24.09.16.  ⁹Ulrich & Ingerslev. KLIK dig til SUCCES, side 348. ¹⁰  ”Canine Body Language 1” PP fra IU

En moden hyrdehund sammen med tre selskabshunde træner sammen i køkkenet. Meget forskellige hundetyper, men helt afslappet i hinandens selskab.

Nogle hundeejere har opfattelsen af, at de fleste hunde har et ønske om at hilse på alle andre hunde, den møder på gåturen⁹. Hunde, der mødes tilfældigt, er godt nok samme art, men de er ikke del af den samme flok¹¹. Det er ikke sådan, at alle hunde nødvendigvis kan lide hinanden, og vi mennesker render jo heller ikke ned af gågaden og krammer på hinanden, selv om vi er af samme sociale art.

Udfaldet af et hundemøde beror på mange forskelligartede faktorer. Ofte hilser hundene roligt, og der kan undertiden oven i købet også opstå en god, spontan leg imellem de to individer - men der kan ofte også opstå konflikter.

En oplagt faktor er hundens niveau af hundesprog. Har den haft mulighed for at udvikle et godt sprog som hvalp, og er det blevet vedligeholdt gennem hundens voksentilværelse¹²?

En del af forudsætningen for det gode hundemøde er altså, hvor god hundens socialiseringsperiode har været som hvalp, om den haft en masse positive oplevelser, eller om den for ofte har stået i situationer, den ikke selv magtede.

Jeg er af den klare overbevisning, at det er en hvalpeejers fornemste opgave at skabe trygge rammer, hvor hvalpen får en masse positive oplevelser, som styrker den i dens voksne liv. I socialiseringsperioden¹³ skal hvalpen ud og møde den verden, den forventes at være en del af. Den skal gøres bekendt med forskellige miljøer, forskellige mennesker og se forskellige typer af hunde - men i små portioner og på en niveau der passer til den enkelte hvalp.  

En Bichon Havanais hvalp på 4 måneder i fantastisk leg med en sød og legeglad 2 årig Dværg Schnauzer tæve.

Ud over valg af en race, der passer ind i familiens behov og ønsker for deres kommende hund, så er valget af hvilken hvalp, og hvor den skal købes fra af lige så stor betydning. Der er selvfølgelig arvelige faktorer der spiller ind - og så har naturen sine egne luner, og ind imellem går det galt selv for den ansvarsfulde opdrætter.

Den vigtige prægning og socialiseringen i hvalpens tidlige opvækst er afhængig af både opdrætter og den efterfølgende hvalpekøbers håndtering og forståelse. Hvalpens første fire måneder¹⁹ har afgørende betydning for hvalpens udvikling af social adfærd. Som tidligere nævnt, så skal hvalpen ud og møde den verden, den forventes at være en del af, så som forskellige miljøer, forskellige mennesker og se forskellige typer af hunde, men i små portioner og på en niveau der passer til den enkelte hvalp.

Det er vigtigt, at hvalpen ser forskellige hunde til udvikling af dens hundesprog, men derved ikke sagt, at det er alle hunde, den skal lege med. Lige børn leger bedst, og man skal sørge for, at hvalpen overvejende får positive oplevelser, som kan styrke dens selvtillid og nysgerrighed. En sprogstærk voksen hund, som er glad for hvalpe, kan være en fantastisk mulighed for at udvikle hvalpens hundesprog.

Det er altså af afgørende betydning, at hvalpen bliver socialiseret, og der skal gerne gradvis ske en habituering (tilvænning til sanseindtryk) ²⁰ til det miljø, som hvalpen forventes at kunne forholde sig til i dens voksne tilværelse. Hvis man f.eks. ønsker sig en hund, der skal begå sig i en moderne storby, så vil jeg umiddelbart mene, at en halvvoksen hund, som har gået i en opdrætters baghave ude på landet, kunne være et dårligt valg.

Venter på at ejer kommer hjem.

I vores moderne samfund er en del af hundens vilkår, at den ofte er mange timer alene. Hunde er sociale dyr, som trives bedst i selskab med andre, så evnen til at være alene hjemme skal tillæres. Hunde er generelt ret tilpasningsdygtige, og med den rette langsomme tilvænning er det muligt for de allerfleste hunde at blive trygge ved at være alene²¹.  Vigtigheden af netop denne tilvænning ses tydeligt ved, at de fleste hvalpe- og hundebøger til hundeejere har fine kapitler om denne træning²².

Problematikker om at være alene, er dog ikke kun et spørgsmål om den specifikke situation at være alene, men handler i høj grad også om andre faktorer. Er der tid i hverdagen tid til at opfylde de basale behov som social kontakt med både ejer og andre hunde, motion og aktivering? I en travl hverdag får man måske givet den fornødne motion, men er man også til stede for socialt samvær, og hvordan med aktivering og stimulation af hjernen?

Hunden i det moderne samfund er helt afhængige af, at vi mennesker kan konstruere og arrangere nogle situationer og forhold, som gør, at vores hunde er velstimulerede både fysisk, psykisk og mentalt, så de har mulighed for at kunne trives og fungere i vores menneskeskabte verden.