SAFF og BARF

SAFF (Scientific and Fundamental Food) Hjemmelavet - sammenkogt

Nogle af mine hundes tørkostmåltider erstattes af sammenkogt hjemmelavet mad, som sammensættes efter følgende principper:

60-65 % kylling, kalkun, svinekød og fisk er nemme at fordøje, men kalve og oksekød kan også bruges. Æg, hytteost (calsiumkilde), lever, hjerte eller havregryn kan tilsættes af og til. Der blandes med 15-20 % brune ris eller kartofler (ikke pasta som indeholder hvede), 15-20 % grønsager evt. frugt (løg er bandlyst - hunde kan ikke omsætte det! ). Der skal tilsættes essentielle fedtsyrer. Man kan købe frysetørrede grønsager med frugt og bær, hvis det skal være nemt. Grundopskrift findes længere nede på siden.

Man bør sætte sig grundigt ind i hundens behov, hvis man primært fodrer med hjemmelavet mad, men suppleret med tørkost kan det være en yderst varieret kost. Bemærk endvidere, at sammenkogt mad ikke har nogen form for mekanisk rensningen af tænderne.

Essentielle fedtsyre:

Omega-6 fedtsyre f.eks. majs og solsikke olie, fjerkræ og svinefedt. Betydning for pels- og hudens sundhed og forplantningsevne.

Omega-3 fedtsyre f.eks. hørfrø, rapsolie, fiskeolie (EPA, DHA). Forbedrer indlæringsevne, antiflammatorisk rolle.

Calsium

Benyttes der meget hjemmelavet foder, eller er det en gravid tæve, så er det vigtigt at Calsium/fosfor forholdet er korrekt. Jeg tilsætter gerne både hytteost og kosttilskudet Vital-Animin til hvalpefoder. En kalcium tablet er ikke godt nok, da den rykker ved Calsium/fosfor balansen, hvilket specielt for gravide tæver kan være problematisk.

Mekanisk tandrensning:

Mine hunde er vænnet til en anelse råt kød ved at bruge små godbidder af frossen Kallun (rå mavevæg), for at gøre maverne hårdføre nok til at kunne bruge rå strubehoveder som mekaniske tandbørster. (Dette er også en god calsiumkilde), men ellers benytter jeg ikke råt kød. (Kan bl.a. købes hos Hunde og Katteimperiet se Hvalpeudstyr for links, - her sælges også frysetørrede grønsager). Vital-Animin tilskudsfoder er en god Calsiumkilde, hvis der benyttes meget hjemmelavet foder.

Grundopskrift på Hvalpe og Voksen SAFF

Grund-opskrift på SAFF, som jeg ville lave den 🙂

Omtrentlig dagsration: voksen ca. 25 g pr. kg af hundens vægt, hvalpe op til 6 måneder og diegivende tæver 100 g pr. kg kropsvægt, hvalpe 6-12 måneder og drægtige 50 g pr. kg kropsvægt. Dvs at en drægtig tæve på 5 kg forventes at spise op til 250g hjemmelavet mad om dagen 

Følgende blandes i en gryde og opvarmes til kogning under omrøring
500 g hakket kylling, fisk, kalkun, hest, svin, kalv eller oksekød,
5 dl vand
1 knivspids salt
1 spsk. havregryn/havreklid eller 1 tsk. loppefrøskaller (HUSK/psyllium-frøskaller)

Herefter tilsættes nedenstående
1 dl brune ris (skylles grundigt)
150 g fint hakket grønsager f.eks. sød kartoffel (er ikke i familie med kartoffel), kartofler, broccoli, savoykål, selleri, gule-gulerødder, pastinak, hvid-rødbede, majroe, græskar, ærter
50 g frugt fint hakket. ½ æble/pære og 10-20 blåbær, tranebær eller ribs/solbær (antioxidanter)
1 tsk. Krydreurter lidt timian eller oregano kan mange hunde godt lide
Opvarmes til kogning under omrøring, og skal herefter simrer under låg i 45 min

Nedenstående blandes sammen og tilsættes til den færdigkogte ret
1 dl hytteost (protein og kalcium kilde) specielt vigtig til hvalpe SAFF, undlades det tilsættes dobbelt mængde Vital-Animin
1 dl olie med essentielle fedtsyrer til Hvalpe SAFF  f.eks. OmniSense eller Diafarm, og halvdelen til Voksen SAFF (en blanding af majsolie(el solsikkeolie) og rapsolie kan benyttes i mangel af bedre)
2 måleskeer  Vital-Animin til hvalpefoder og halv mængde til voksen foder (vigtigt med Kalcium/Fosfor forhold, så en kalcium tablet er ikke godt nok)
1 børnevitamin og 1 B-vitamin pille mortes og tilsættes

Man kan vælge at koge ris for sig, så skal der benyttes 2 dl mindre vand i opskriften, og det kræver væsentlig mindre kogetid, når det tilberedes hver for sig.
Hvis det er en ældre hund, eller en hund med tendens til fedme, så kan mængden af frugt og grønsager fordobles. Hvis det er en hund med højt aktivitetsniveau, så kan mængden af kulhydrater øges ved at  benytte 1½ dl ris, og samtidig tilsættes 1 dl ekstra vand, eller tilsætte ekstra kartoffel.

Forslag A
Hakket okse/svinekød, brune ris, HUSK, sød kartoffel, pastinak, pære, blåbær/ribs, timian, olie

Forslag B
Hakket okse/svinekød, brune ris, HUSK, Hokkaido græskar, broccoli, pære, blåbær/ribs, hytteost, olie, oregano

Forslag C
Hakket svinekød, brune ris, havreklid, sød kartoffel, broccoli, pastinak, æble, tranebær, hytteost, olie, timian

Forslag D - hundeleverpostej
Hakket lever og svinekød, brune ris (eller 200g kartoffel), HUSK, gule-gulerødder, hvid-rødbede, pære, blåbær/tranebær,  olie, knivspids allehånde

BARF fodring (Biologically Appropiate Raw Food)

Det er oppe i tiden, og det er uden kunstige tilsætningssstoffer. Man bør dog sætte sig grundigt ind i hundens behov, hvis man går helt over til at fodre med råt kød (f.eks. tilsat tilberedte 15 % grønsager/frugt og 15 % tilberedte brune ris eller kartofler). Det er vigtigt at købe et sted med god hygiejne, når der fodres med råt kød.

Kosten skal tilpasses hundens størrelse, energiniveau, og livsstadie (alder). Husk Essentielle fedtsyre, antioxidanter, vitaminer og mineraler. Bl.a. skal den ældre hund fodres med mindre mængde proteiner end den unge, og gerne med letomsætteligt proteiner for at skåne nyrerne.

Rå knogler slider meget på de små hunderacers tænder, se envidere punktet Pas På Med. Rå strubehoveder er både en god calsiumkilde og gode tandbørster, alternativt er der nogle der benytter kyllingefødder. Det er ekstremt vigtigt med langsom tilvending til rå kost med kallun, så maven ikke står af. Nogle hunde er enormt følsomme over for kostforandringer.

Ved kortvarig dårlig mave, kan ZooLac med mælkesyrebakterier benyttes.

Problematikker ved BARF

| Svar

Nyeste kommentarer

09.08 | 19:06

Hej Katrine. Fantastisk hjemmeside med alle de bedste tips og gode råd, man som nyslåede havaneserejer har brug for. Tak.

23.03 | 20:04

Hej
Vi er en famile på 4, hviraf de to unge er hhv. 15 og 19 år.
Vi har længe ønsket en Bichon Havansise hund, så vi vilspørge om du venter hvalpe iår?

18.03 | 19:46

Hej Anders ‘
Hunde 🐶
Vande

25.09 | 09:22

Tak for god inspiration til mine overvejelser ang. valg af hunderace. Må jeg spørge ind til, om der er forskel på, hvor meget pelspleje hver race kræver? Anette