Annonce

Sælges: Bichon Havanais hvalpe

Race Bichon havanais

Køn
Blandet
Farve
Blandet
Alder
8 Uger
Stambog
DKK
Salgsklare
2015-05-30
Antal
6
Pris
DKK 12.000,00

Vores skønne Minnie med det fantastiske temperament, har fået 6 hvalpe 28. marts, 4 hanner og 2 tæver, så nu er der mulighed for at få en sommerhvalp efter nogle fantastiske forældre (billeder ses hvalpe, mor og far).

Hos os er der tale om et familieopdræt med to selskabshunde, men samtidigt er det et seriøst opdræt med fokus på adfærdssunde forældre dyr og udseendemæssigt flotte hunde.

Hvalpene vokser op i familiens skød, et rigtig stueopdræt med fokus på den vigtige prægning og socialisering. De små guldklumper vil være klar til deres nye hjem omkring 30. maj.

Når du køber hvalp hos os medfølger der:
•Dansk Kennel Klub stambog
•På stambog er påtegnelsen: Følger Dansk Kennel Klub’s og Klubben for Små Selskabshunde’s avlsanbefalinger
•Dyrlægekontrolleret
•Sundhedsbog
•Chipmærket
•DKK Købsaftale
•Den første vaccination (8. uger)
•Ormekur (5 og 8 uger, samt drægtig tæve)
•Royal Canin Mini Junior foder til den første tid
•En bamse der dufter af mor
•En hvalp med en god prægning fra opdrætter
•Mulighed for at følge din hvalp fra starten
•Opdrætter holder meget gerne kontakt med hvalpekøbere

Obligatorisk børstepakke til en værdi af kr. 900 er inkluderet i prisen.
•Indeholdende Chris Christensens lille Fusions børste med messing tænder, Chris Christensens lille Nylon/svinehårs børste og en lille karte. Så jeg er sikker på en god start!

Stambogsnummer:

DK20600/2010 DK06414/2013

Til de kommende hvalpeejere

Tillykke med jeres nye lille vidunder, vi ønsker et langt og godt hundeliv fra Kennel Bøg’s Canis. Hvis der opstår spørgsmål, så kontakt os endeligt.

Pasningsvejledning

Den udleverede bog Hvalpebogen af Stinne N. Elgaard, og hjemmesiden www.silkebomuld.dk

Sommer er et godt tidspunkt for hvalpenes renlighedstræning, men pas på, de putter alting i munden. Derfor en advarsel om, at snegle kan overføre hjerte-lungeorm, så spisning er en dårlig vane.

Derudover rummer haven mange giftige planter f.eks. Tax, Thuja, Guldregn, Julerose, Caprifolie, bær fra Vedbed/Efeu, halvomsat græsbunke er også rigtig dårlig kost.

Foderplan

Der er Royal Canin MINI Junior og Acana Puppy Small Bread med i hvalpepakken.

Ved 9 ugers alderen spiser hvalpen hos os ca. 20-25 g 3 gange dagligt, hvilket passer med morgen, sen eftermiddag og aften.

Husk: Sørg for, at der altid står frisk vand fremme. Tørkost behøver meget vand for at undgå hård mave.

Jeg anbefaler, at man tilpasser fodringen til sin hund, så følgende er kun vejledende:

2 - 6 måneder 3 (evt.4) gange/dagligt (25-30 g pr. måltid – stigende behov)

6 - 10 md.       3 gange/dagligt (40-30 g pr. måltid – faldende behov)

> 10 md.       2 gange/dagligt (ca. 40 g pr måltid)

Hvalpene er hos os fodret primært med mælk op til 6. uge. Hvalpemor er fodret med Royal Canin MINI Starter Mother & Babydog, og hvalpene har fået MINI Starter Mother & Babydog begyndende fra 3. uge.

De har også fået torskerogn, kogt kylling/kalkun, ost, frikadeller uden løg, lidt Acana Puppy Small Bread og Royal Canin MINI Junior.

Nogle hvalpe springer fra fodret ved flytningen til deres nye hjem, der er gode råd at hente om dette og meget andet, på vores hjemmeside under Hvalpestart.

Lopper og flåter

Rigtig mange Cotoner får voldsomme reaktioner med BayVantic og Activyl Tic, men jeg har også hørt om dårlige erfaringer hos Havanais. Frontline er spild af penge, da de fleste lopper er blevet resistente. Jeg har gode erfaringer med Program Vet, det hindrer udvikling af loppens afkom, og nogle bruger det forebyggende. Bravecto er en ny receptpligtig pille, som er virksom både mod lopper og flåter. Jeg har kun hørt positive erfaringer.


Vaccination, ormekur, dyrlægekontrol

Hvalpene har været til kontrol og vaccination hos dyrlæge som 8½ uge gamle. Herudover har de fået ormekur som 4, 6 og 8 uger.

Hvalpenes døgnrytme

Når hvalpene flytter til deres nye familier, så har de en tillært døgnrytme. Det kan være en fordel at tilpasse sig denne rytme, og så langsomt ændre til egne vaner. De har hos os været rigtig meget ude at lege.

Herudover er de bekendt med dagligdags lyde fra både stue, køkken og bryggers, har kørt i bil og været ude på besøg, har været i bad flere gange, klippet negle hver uge, mødt utrolig mange forskellige børn og voksne, mødt sød og hvalpevenlig hanhund, har tit siddet i skød og blevet nusset, har enkeltvis eller i hold af to været i stuen og lege, startet renlighedstræning, startet den begyndende hvalpetræning med lette kontaktøvelser, været hos dyrlæge, har snuset og kikket på skov og gågade, disco lys og lyd. CD er benyttet som noget af det sidste, inden de flytter.

kl. 6.00 Kort tissetur i haven

kl. 6.30 Morgenmad evt. tørkost i bold

kl. 7.00 - 8.00 Aktivering inkl. tissetur, så som fri leg i haven, hvalpenus og kys, hvalpe træning/kontaktøvelser, søgeopgaver

kl. 8.00 - 8.30 Afslapning, så hvalpene er rolige, inden de skal være alene

kl. 9.00 - 15.00 Hvalpene sover det meste af tiden, også når det er weekend, hvis de ikke kan holde sig, benytter de i vid udstrækning tissemåtter. Radio og lys er tændt for en tryg atmosfære.

kl. 15.00 Kort tissetur

kl. 15.30 - 16.00 Aftensmad

kl. 16.00 - 21.00 Vågen og aktiv, tager dog en lille lur af og til

kl. 21.00 - 21.30 Natmad er vigtigt for en god nattesøvn (evt tørkost iblandet lidt R. Canin Junior dåsemad)

kl. 21.30 Kort tissetur

kl. 22.00 Godnat

Anbefaling kort fortalt

For at få en harmonisk voksen hund, anbefales det at komme ud og opleve den verden man skal være en del af som voksen hund, men i små doser tilpasset hvalpens udviklingstrin.

Jeg anbefaler at gå til hvalpetræning hos en professionel træner, der benytter positive træningsmetoder, som er helt ideelt til denne blide hunderace, og i 10 ugers alderen er de utrolig træningsvillige og lærenemme. Hunde gør hvad der betaler sig, og hvalpe kan kun koncentrere sig meget kortvarigt, hukommelsen er kortvarig og de forstår sjældent, hvis de bliver skældt ud, hvilket derfor bevirker mistillid til ejer.

Så flyt sko med mere de ikke skal have for vane at bide i. Vejen frem er at belønne al den ønskede adfærd, hvilket er en enormt effektiv træningsmetode. Der er forslag til Hvalpetræning på hjemmesiden, under Hvalpe og hundepleje, og i HvalpeBogen er der et rigtigt godt afsnit om hundens signaler.

Jeg fraråder organiseret hvalpeleg, hvor man ikke må hjælpe hvalpen, her kan hvalpen nemt føle sig trængt op i en krog uden tryghed hos ejer, og hvalpen lærer over tid at holde afstand til alting, hvilket er modsat den socialiseringseffekt man ønsker.

Vær også opmærksom på, at voldsomme unge labradorhunde kan give traumer længe. Hvis schæferhunde primært er trænet i eget regi, bryder de sig ikke om den højt løftede haleføring og mynder kan forveksle de små hvalpe med ”byttedyr”. Lige børn leger bedst, og gerne få sammen.

Racen er mest til tagfat lege med andre hunde, hvor man skiftes til at fange hinanden. Lad være at falde i ”flinke fælden”, hvalpen skal ikke hilse på alle hunde den møder, og skal til hver en tid kunne finde tryghed og beskyttelse hos ejer. Tænk på, at i socialiseringsperioden skal der omkring 100 gode oplevelser til at opveje en enkelt dårlig.

Hvalpetræf 2015: Søndag den 9. august kl. 13.00 til kaffe og kage 

Vi er meget nysgerrige på, hvordan hvalpene udvikler sig, så billeder og hilsner er velkomne.

Mange hvalpehilsner

Amanda, Corey, Craig, Aura, Minnie og Katrine

| Svar

Nyeste kommentarer

09.08 | 19:06

Hej Katrine. Fantastisk hjemmeside med alle de bedste tips og gode råd, man som nyslåede havaneserejer har brug for. Tak.

23.03 | 20:04

Hej
Vi er en famile på 4, hviraf de to unge er hhv. 15 og 19 år.
Vi har længe ønsket en Bichon Havansise hund, så vi vilspørge om du venter hvalpe iår?

18.03 | 19:46

Hej Anders ‘
Hunde 🐶
Vande

25.09 | 09:22

Tak for god inspiration til mine overvejelser ang. valg af hunderace. Må jeg spørge ind til, om der er forskel på, hvor meget pelspleje hver race kræver? Anette